Crawlfit er et gratis tilbud som du selv kan kaste dig ud i når du skal i svømmehallen. Crawlfit består af træningsforløb i tre niveauer. Hvert niveau består af 12 lektioner, som indeholder både teknik- og konditionsøvelser.
Øvelserne i Crawlfit henvender sig til svømmere på forskellige niveauer og kan hjælpe alle videre uanset udgangspunkt.
Til hver Crawlfit lektion findes en eller flere videovejledninger, der illustrerer øvelserne. I videoerne ses svømmere på forskelligt niveau, der udfører øvelserne efter bedste evne. Du kan downloade programmer under hver lektion, alternativt kan du besøge en af svømmehallerne hvor programmer fysisk står fremme til fri afbenyttelse.
Ønsker du at få instruktion til din svømmetræning opfordre vi til at opsøge den lokale svømmeklub. I en række af Crawlfit-hallerne har klubberne tilbud til voksne hvor Crawlfit programmerne inddrages. I alle tilfælde vil crawlfit være et godt supplement til undervisningen, hvis du har tid til at komme i svømmehallen udenfor klubbens holdtilbud.